Miljøterapeutisk uddannelses- og træningsforløb

En studieordning

Om SEDAC

SEDAC er et uddannelsesfællesskab mellem 3 opholdssteder med fokus på at tilbyde en fortløbende
miljøterapeutisk grunduddannelse og organisationsudvikling for opholdsstedernes medarbejdere og
ledere. SEDAC’s uddannelsesfællesskab har eksisteret siden 1999, og består af opholdsstederne:

Søegaard
Egedal
Dueslaget

SEDAC’ hovedopgave er at planlægge, gennemføre og evaluere fortløbende uddannelse for
medarbejdere på de 3 opholdssteder og at planlægge, gennemføre og evaluere fortløbende
lederudvikling for samtlige deltagerorganisationers ledere.

Danmarks Akkrediteringsinstitution har vurderet SEDAC’ 2-årige miljøterapeutiske uddannelse.
Uddannelsen vurderes samlet set til at være på niveau 6 i Kvalifikationsrammen svarende til
bachelorgraden i de offentlige uddannelser.

SEDAC’s miljøterapeutiske 2-årige uddannelse for nye og erfarne medarbejdere er opgjort til 170
timer.

I nærværende studieordning benævnes uddannelsen som SEDAC’ miljøterapeutiske uddannelsesog træningsforløb (MUT).

På website www.SEDAC.dk ses en detaljeret beskrivelse af programmet for SEDAC’s
miljøterapeutiske uddannelse.

1.2. Titel

Det miljøterapeutiske uddannelses- og træningsforløb (MUT) giver deltageren en
uddannelsesmæssig kvalificering til titlen som miljøterapeut.

1.3. Om miljøterapeutisk uddannelses- og træningsforløb (MUT)

For at sikre faglighed og kvalitet i behandlingsarbejdet tilbyder SEDAC et fortløbende
miljøterapeutisk uddannelses- og træningsforløb og organisationsudvikling hvor:

De deltagende medarbejdere tilbydes undervisning i miljøterapi, udviklingspsykologi og
organisationspsykologi.
De deltagende medarbejdere tilbydes undervisning, der er målrettet til at arbejde med egen
udvikling som miljøterapeut og erfaren miljøterapeut.
De deltagende ledere tilbydes en fortløbende mulighed for at arbejde med egen udvikling.

MUT bygger på en deltagerinvolverende og ressourcemobiliserende tilgang til både design,
udvikling, og gennemførelse af miljøterapeutisk uddannelses- og træningsforløb samt en
læringstilgang, der anerkender læring som både en social samspils- og individuel tilegnelsesproces.
Det betyder, at der gennem forløbet vil være fokus på de eksisterende ressourcer, erfaringer og
kompetencer hos miljøterapeuterne, de unge og i relationen mellem dem. Målsætningen er herved
at sikre et aktivt og fælles ejerskab og træning i de forskellige læringsrelationer.

MUT består af fælles teoriundervisning-; praksis- og procesforløb, samt proces-; grundstrukturs-; og
organisationsudviklingsdage på hvert opholdssted samt lederudvikling. Den fortløbende
udviklingsorientering betyder, at MUT programmet er differentieret og komplekst, samt i stadig
udvikling. Miljøterapeutisk uddannelses- og træningsforløb er fortløbende og planlægges for 2 år ad
gangen

1.4. Formål og kompetenceprofil

Formålet med SEDAC’s miljøterapeutiske uddannelses- og træningsforløb (MUT) er at give
deltagerne en viden om, træning i samt kendskab til praksisanvendelse af teorier og metoder
indenfor miljøterapi, udviklingspsykologi og organisationspsykologi, så deltagerne selvstændigt kan
indgå i monofaglige og tværfaglige samarbejder på en åben, ikkedømmende, og reflekterende
måde. De skal på baggrund af uddannelsen, og på en professionel måde, kunne påtage sig rollen
som miljøterapeut og/eller leder af en miljøterapeutisk organisation med en afstemt og passende
autoritet

MUT har i sit design og substans en opmærksomhed på at samskabe et læringsmiljø af tilpas
psykologisk tryghed, hvor deltagernes kritisk analytiske tænkning, kreativitet og nysgerrighed både
skabes, opretholdes og udvikles. Det er en samtidig målsætning, at der skabes et tilpas trygt
5
læringsmiljø, hvor det er muligt at italesætte de følelsesmæssige reaktioner, der kan være
forbundet med at arbejde med institutionernes målgruppe.

Viden: Deltagerne kan på baggrund af MUT anvende miljøterapeutiske, udviklingspsykologiske og
organisationspsykologiske metoder og tilgange i deres daglige virke. De kan vurdere praktiske
problemstillinger samt anvende teori til at begrunde og vælge relevante løsninger i deres
miljøterapeutiske praksis og samarbejde i hele organisationen.

Færdigheder: Gennem deltagelse på MUT opnår medarbejdere og ledere øget færdigheder i at
håndtere komplekse situationer ved at bevare tænkning under pres samt understøtte
udviklingsorienterede tiltag i forhold til børn og unges intellektuelle, sociale og
personlighedsmæssige udvikling.

Kompetencer: Medarbejdere og ledere kan på baggrund af MUT håndtere komplekse situationer
samt understøtte udviklingsorienterede tiltag i forhold til børns og unges intellektuelle, sociale og
personlighedsmæssige udvikling. Deltagere kan på baggrund af uddannelsen også identificere egne
læringsbehov, og de kan arbejde på egen udvikling, og bidrage til fortsat strukturering af egen
læring samt udvikling.

1.5. Sprog

SEDAC’s miljøterapeutiske uddannelses- og træningsforløb udbydes på dansk. Deltagere på
masterclass må forvente, at der også skal læses kursuslitteratur på engelsk.

1.6. Adgangskrav

SEDAC’s miljøterapeutiske uddannelses- og træningsforløb er obligatorisk for opholdsstedernes
medarbejdere og ledere.

2. Miljøterapeutisk uddannelses- og træningsforløb (MUT)

Grundforløbet er designet som et uddannelses- og træningsforløb i en vekselvirkning mellem teori,
proces og praksis med fokus på det praksisorienterede/praksisunderstøttende med træning
gennem cases

2.1.Uddannelses-og træningsforløbets opbygning

SEDAC’s miljøterapeutiske grund- og træningsforløb består af 14 fælles uddannelsesdage per år – 16
med arbejdskonference:

6 grundmoduler per år – 3 hvert semester.
4 masterclass (søljedage) per år – 2 i hvert semester.
2 fællesdage per år – 1 hvert semester
2 lederudviklingsdage per år – 1 hvert semester
1 arbejdskonference hver andet år.

Samt organisationsudvikling på hvert opholdssted:

1 grundstruktur dag – pr. år.
1 procesdag med fokus på samarbejde – pr. år.

2.2. Grundmoduler: Miljøterapi 1 – 4

Grundmodulerne i miljøterapi 1-4 er et undervisningsforløb, hvor det overordnede formål er, at
deltagerne tilegner sig grundlæggende viden om teori og metoder samt praksisanvendelse indenfor
de 3 centrale fagområder 1) Miljøterapi 2) Udviklingspsykologi 3) organisationspsykologi.
Undervisningsfagene er en afspejling af de delkompetencer, som forventes udviklet til brug for den
miljøterapeutiske praksis. Formålet er, at:

skabe forudsætninger for, at miljøterapeuterne/at man som miljøterapeut kan
implementere teorier og metoder i det miljøterapeutiske relationsarbejde, og se
handlemuligheder i sit daglige arbejde.
give indsigt i institutionens forskellige delopgaver og behandlingsorganisationens
hovedopgave som helhed. At forstå samspillet mellem målgruppen, den primære opgave og
behandlingsorganisationens ressourcer.

I undervisningen arbejdes der med sigte på, at miljøterapeuterne udvikler en bevidst psykologisk
indsigt i, samt reflektere over behandlingsmæssig praksis, og forståelse for den
(behandlings)organisation, som udgør rammen, hvori arbejdet udføres.

2.2.1. Miljøterapi 1: Hvad er miljøterapi i praksis - grundstruktur?

Grundstrukturen er defineret ud fra hovedopgaven og målgruppen af unge. Negative følelser,
følelsesmæssig smerte, projektive processer og selvdestruktiv og voldsom adfærd er nogle af de
måder børn, unge og yngre voksne præsenterer deres vanskeligheder i hverdagen for
medarbejderne på opholdsstederne. Muligheden for forandring opstår i mødet med medarbejdere,
der tilbyder hensigtsmæssige strukturer og relationer (Larsen, E., 2004; Rose et. al, 2022, s.5).

I miljøterapi er organisationen terapeuten. Hovedopgaven er at afklare den unges ressourcer og på
baggrund af dette understøtte den enkelte unge i at skabe et meningsfuldt voksenliv, hvor den
unge er i stand til at deltage aktivt i samfundet. Organisationen tilbyder muligheder for at den
enkelte kan arbejde på egen udvikling, følelsesmæssigt, intellektuelt og socialt, og således skabe
mulighed for symptomlettelse, større selvtillid og mod til forandring. Mulighed for forandring opstår
ved containment og integration, ved hjælp af relationsarbejde og grundstrukturen i organisationen.
Grundstrukturen og de gentagne traditioner skaber forudsigelighed og tryghed for den enkelte
unge og for gruppen.

Teori og metode: Forankret i psykoanalytiske oplyste behandlingsmodeller og teori samt
systemteori vedrørende familier og organisationer, medarbejdere og ledere.

Undervisnings- og arbejdsform: Undervisningen består af læsning af litteratur, oplæg, case- og
gruppearbejde på undervisningsdagene

Læringsudbytte/læringsmål:

Viden: At deltagerne kan gøre rede for og identificere hovedtrækkene i centrale miljøterapeutiske
teorier/begreber for heri at opnå ’ ’ – at
grundstrukturen repræsenterer basal omsorg og relationen repræsenterer kontakt, nærvær og
grænser.

Færdigheder: Deltagerne : “ miljøterapeuternes
pligt at holde – “ ” y ” – at grundstrukturen udgør den
angstdæmpende rammesætning og er derved udgangspunktet og fundamentet for arbejdet med
de unges udvikling.

Kompetencer: Deltagerne udvikler evnen til at bevare tænkningen under pres gennem en bevidst
psykologisk indsigt i behandlingsmæssig praksis, og forståelse for den organisation, som udgør
rammen, hvori arbejdet udføres

2.2.2. Miljøterapi 2: Primær og sekundære opgaver/aktiviteter

På dette modul arbejdes med forståelsen af og færdigheder i de primære og sekundære
miljøterapeutiske aktiviteter med fokus på behandlingsplanlægning i det miljøterapeutiske arbejde.
Formålet er, at deltagerne gennem anvendelse af teori og konkret praksiskendskab udvikler deres
forståelse af barnet, den unges/voksnes udviklingsbehov, samt overvejer hvordan behandling skal
tilrettelægges og implementeres i praksis.

Modulet giver anledning til at træne/forstå rolle, tid og sted samt, at deltagerne lærer at skelne
mellem primære- og sekundære miljøterapeutiske aktiviteter, samt at kunne beskrive/reflektere
over disse aktiviteter – hovedsageligt de primære MT-aktiviteter.

Læringsudbytte/Læringsmål:

Viden: Formålet er at arbejde med anvendelsen af teorier til forståelse af børn, unge/voksne med
henblik på at tilrettelægge den primære opgave i de miljø-terapeutiske organisationer. Den
primære opgave er, at tilbyde børn, unge/voksnes mulighed for at arbejde på sin intellektuelle,
sociale og personlighedsmæssige udvikling.

Der er tilknyttet skrivelse øvelse som træning i det skriftlige arbejde.

Færdigheder: At deltagerne får en forståelse for og opnår færdigheder i at kunne beskrive de
primære MT-opgaver med udgangspunkt i: Titel (ex. Morgenmøde), deltagere (inklusive
afgrænsning), Formål med opgaven, Indholdet i opgaven og herefter De terapeutiske muligheder i
forbindelse med den konkrete MT-opgave.

Kompetencer: Der arbejdes med behandlingsplanlægning set i relation til barn, den unges/voksne
udviklingsbehov.

Undervisnings- og arbejdsform: Undervisningen består af læsning af litteratur, oplæg, case- og
gruppearbejde på undervisningsdagene.

2.2.3. Miljøterapi 3: Hvad er miljøterapi i praksis – grundstruktur?

Forankringen af det terapeutiske forhold i et mentalt og fysisk afgrænset miljø er en forudsætning
for, at en terapeutisk proces eller miljøterapeutisk behandling kan foregå. Det betyder, at rammen
om behandlingen, behandlingsorganisationen, behandlingsideologien mv. skal være klar og med et
afsæt i fælles metoder, da der er mere end én miljøterapeut om opgaven.

Det handler om at skabe en fælles forståelse af barnet/den unge og barnets/den unges liv og
familie og hvordan barnet/den unge kan udvikle sig gennem tilbud om en terapeutisk
(grund)struktur og én eller flere terapeutiske relationer. En sådan behandlingsplanlægning
indebærer fortløbende evaluering og justering, hvis barnet/den unge udvikler sig, eller forståelsen
af barnet/den unge forandres.

Teori og metode: Forankret i psykoanalytiske oplyste behandlingsmodeller og teori samt
systemteori vedrørende familier og organisationer, for samtlige medarbejdere og ledere.

Undervisnings- og arbejdsform: Undervisningen består af læsning af litteratur, oplæg, case- og
gruppearbejde på undervisningsdagene.

Læringsudbytte/læringsmål:

Viden: At deltagerne kan gøre rede for og identificere hovedtrækkene i centrale miljøterapeutiske
/ ’ ’ – at
grundstrukturen repræsenterer basal omsorg og relationen repræsenterer kontakt, nærvær og
grænser.

Færdigheder: Deltagerne opnår en grundlæggende forståelse af, at “Det er miljøterapeuternes pligt at holde – men de unges “ret”, at bryde strukturen” . at grundstrukturen udgør den angstdæmpende rammesætning og er derved udgangspunkt og fundamentet for arbejdet med de unges udvikling.

Kompetencer: Deltagerne udvikler evnen til at bevare tænkningen under pres gennem en bevidst
psykologisk indsigt i behandlingsmæssig praksis, og forståelse for den (behandlings)organisation,
som udgør rammen, hvori arbejdet udføres.

2.2.4. Miljøterapi 4: Miljøterapeut rollen?

Grundstrukturen er for at skabe en forudsigeligt og tryg ramme som kan favne de følelsesmæssige
dynamikker og projektive processer, der er i spil i behandlingsarbejdet med barnet/den unge.
Grundstrukturen anses som en omsorgsfuld ramme, som giver den unge plads og rum til at udspille
sine vanskeligheder og som i sin forudsigelighed skaber en forebyggende robusthed og overskud til
at håndtere kriser.

Som miljøterapeut er man organisationens værktøj forstået således, at man i sit miljøterapeutiske
arbejde gør brug af sig selv (modoverføring, mentalisering, resonans) som redskab for undersøgelse
af organisationen og for at fastholde arbejdet med udvikling af den åbne reflekterende kultur i
organisationen. Det betyder, at man som miljøterapeut må være sig fordoms-bevidst, hvilket vil sige
at være undersøgende på, hvad den unge sætter i gang hos en selv. At man som en integreret del
arbejder undersøgende og nysgerrigt med overføring og modoverføring, roller og valens i
behandlingsrelationen med den unge. For miljøterapeuten ligger der en vigtig opgave i at fastholde
tænkning og starte igen, når den går tabt.

Teori og metode: Forankret i psykoanalytiske oplyste behandlingsmodeller og teori samt
systemteori vedrørende familier og organisationer, for samtlige medarbejdere og ledere.

Undervisnings- og arbejdsform: Undervisningen består af læsning af litteratur, oplæg, case- og
gruppearbejde på undervisningsdagene.

Læringsmål/læringsudbytte:

Viden: At deltagerne kan gøre rede for og identificere hovedtrækkene i centrale miljøterapeutiske teorier/begreber for heri at opnå en grundlæggende forståelse for, hvorfor ´vi gør som vi gør` – at grundstrukturen repræsenterer basal omsog og relationen repræsenter kontakt, nærvær og grænser.

Færdigheder: Deltagerne opnår en grundlæggende forståelse af, at: “det er miljøterapeuternes pligt at holde – men de unges “ret”, at brude strukturen” -at grundstrukturen udgør den angstdæmpende rammesætning og er derved udgangspunktet og fundamentet for arbejdet med de unges udvikling.

Kompetencer: Deltagerne udvikler evnen til at tænke under pres gennem en bevidst psykologisk
indsigt i behandlingsmæssig praksis – ’ ’ som
miljøterapeut og derved er rammesættende, holder strukturen, forholder sig nysgerrigt, ikke
fordømmende eller irettesættende til den unge.

2.4. Grundmoduler: Organisations- og psykodynamisk forståelse 1-2

Grundlaget for den miljøterapeutiske behandling og organisationsudvikling er psykodynamisk
udviklingspsykologi, herunder objektrelationsteorier og tilknytningsteorier, samt psykodynamisk
systemteori (organisationspsykologi). Der arbejdes på modulerne med blandt andet med
psykodynamisk tilgang til tænkning/arbejdsgruppetilstand og grundantagelsestilstand (Bion) samt
systemteoristrukturen.

Læringsudbytte/læringsmål

Viden: Formålet er at deltagerne får kendskab til hvilken betydning organisationsstrukturen har for
behandlingsarbejdet, samt at de møder teoriforankrede metoder til at kende forskel på personlige,
private, og professionelle veje/afveje i den professionelle udvikling.

Færdigheder: Deltagerne arbejder med bevidste og ubevidste processer, som er aktive i
organisationen og behandlingsarbejdet. Deltagerne får bedre mulighed for at bidrage konstruktivt
til behandlingsarbejdet og til samarbejdet i organisationen.

Kompetencer: Træning i at arbejde med en undersøgende og reflekterende organisationskultur. Der
ses på formelle og uformelle roller i organisationen – at kunne kende forskel på den private og
personlige forvaltning af miljøterapeutrollen samt gruppedynamiske processer i organisationen

Undervisnings- og arbejdsform: Undervisningen består af læsning af litteratur, oplæg, case- og
gruppearbejde på undervisningsdagene.

2.5 Selvudvikling og samarbejde 1-4

For at kunne opretholde og videreudvikle en kompetent miljøterapeutisk behandlingsorganisation
er det nødvendigt at etablere og vedligeholde en reflekterende kultur blandt ledere og
medarbejdere. Det er nødvendigt, for at ledere og medarbejdere kan støtte børnene i at arbejde på
egen udvikling, lære at tænke sig om og af deres erfaringer med relationer (Christensen 1999,
Kornerup og Rose 1995, Rose et al. 2022, s.7)

Målsætningen med selvudviklings- og samarbejdsmodulerne 1- 4 er at skabe en basal forståelse for,
at fælles kritisk refleksion er sårbart, men i gruppens, institutionens og de unges interesse.
Målsætningen er, at deltagerne får endnu større tillid til hinanden, og bliver endnu bedre til at
kommunikere med hinanden om det der er vigtigt, herunder om de ting der kan være svære at tale
om og være (undersøgende) i.

Der arbejdes gennem modul 1-4 med at opbygge og udbygge en stærkere ”vi- ”
deltagerne både individuelt, i grupper og i fællesskab fokuserer på den miljøterapeutiske
kerneopgave, jf. miljøterapi 1- 4. Herudover vil fokus være på, at deltagerne opnår en øget
bevidsthed om, at man er hinandens forudsætninger samt en øget bevidsthed om, hvordan man
(sam)arbejder med og om de mange (organisations)psykologiske dynamikker, der er til stede i
behandlingsarbejdet med målgruppen.

Der arbejdes gennem modul 1-4 overordnet set og i pædagogiske forstand på forskellige niveauer
mellem person, rolle og organisation og mellem individ, gruppe og organisation med særligt fokus
på, hvordan disse, som tiltagende komplekse systemer, spiller sammen og interagerer sammen med
en forståelse af den enkelte unge, af gruppen af unge.

Teori og metode: Forankret i psykodynamisk organisationspsykologisk teori samt systemteori
vedrørende organisationer, for samtlige medarbejdere og ledere.

Undervisnings- og arbejdsform: Undervisningen består af læsning af litteratur, oplæg, case- og
gruppearbejde på undervisningsdagene.

Læringsudbytte/Læringsmål:

Viden: Modulerne tager afsæt i det organisationspsykologiske dobbeltblik på grupper og
gruppedannelsers (mål)rationelle og irrationelle/psykodynamiske faktorer. Og hvordan man som
gruppe og individ i gruppen engageres i at arbejde både produktivt og meningsfuldt i dette krydsfelt
mellem følelser, engagement og intellektuelt arbejde.

Færdigheder: Deltagerne arbejder med bevidstheden om sig selv i den professionelle rolle i relation
til andre mennesker, de bevidste og ubevidste processer som opstår i samarbejdet mellem ledere,
kolleger, de unge, forældre mv. Der arbejdes med den enkeltes personlige og professionelle
udvikling og kompetencer.

Kompetencer: Der arbejdes med samarbejdskompetencer i organisationen og mellem
medarbejderne med henblik på at understøtte og arbejde med videreudvikling af en åben og
(selv)reflekterende kultur både i de enkelte organisationer og i SEDAC som helhed.

2.6. Introduktion til udviklingspsykologi 1-2

På disse to moduler er formålet, at deltageren tilegner sig viden indenfor objektrelationsteorier og
tilknytningsteorierne, samt andre beslægtede områder indenfor udviklingspsykologien for at få
forudsætninger for at:

forstå den enkelte unge og den unges behandlingsbehov
integrere teorien og omsætte den i sin personlige praksis
kunne indsamle erfaringer og relatere dem til teorirammen
kunne forholde sig kritisk til sin egen erhvervede viden og videreudvikle den
kunne bidrage til udvikling af den teoretiske forståelsesramme i forhold til opholdssteder

3. Fælles teori-og temadage

På teori- og temadage undervises i temaudvalgte teori og metoder, som relateres til praksis i det
miljøterapeutiske arbejde på organisatorisk og inter-organisatorisk niveau

Læringsudbytte/Læringsmål:

Viden: På de fælles teori- og temadage undervises i teori, metoder og dette relateres til praksis i det
miljøterapeutiske arbejde.

Kompetencer & færdigheder: Ud fra dagens tema arbejder deltagerne med implementering og
tilrettelæggelse i dagligdagen i hver organisation. I organisationerne arbejdes med udvikling af
netop deres løsning af opgaverne. Der er desuden mulighed for at spejle sig i de andre
organisationers løsning af opgaverne

4. Arbejdskonference – 1 døgn

En arbejdskonference er en midlertidig organisation, der er designet til at give deltagerne mulighed
for at undersøge og skabe læring om adfærd og oplevelser i grupper og organisationer. Deltagere
og stab bringer erfaringer fra opholdsstedernes grupper og organiseringer med sig ind i
arbejdskonferencen og efter konferencen tager de nye oplevelser og forståelser med sig ud i de
14
grupper, netværk og organisationer, hvor de arbejder og færdes. I løbet af konferencen kan nye
indsigter og ideer opstå, og disse kan testes og undersøges nærmere allerede i selve konferencen.

Konferencen er en afgrænset læringsbegivenhed inden for SEDAC’s uddannelses- og
træningsforløb, som giver mulighed for undersøgelse af og læring om, hvordan roller fordeles i
grupper og organisationer, hvilke roller man selv tiltrækkes af og hvilke man undgår, at finde eller
ikke finde sin egen autoritet og, hvordan følelser, indtryk, forventninger, tanker, angst, sympatier og
antipatier er helt centrale data for forståelse af relationer og forhold mellem individer, grupper og
organisationer.

Læringsudbytte/Læringsmål:

Opgaven på arbejdskonferencen er at undersøge og skabe læring vedrørende bevidste og ubevidste
psykologiske og sociale processer, som opstår i konferenceorganisationen.

5. Masterclass 1-4

Masterclass/overbygning for erfarne miljøterapeuter (MT) som har fuldendt det toårige
uddannelses- og træningsforløb.

Masterclass 1-4 står på skuldrene af MUT men arbejder med fordybelse i litteratur og teori og
derved i faglighed og substans på et højere niveau både teoretisk og i anvendelsesgrad. Der er
således tale om et uddannelses- og træningsforløb for erfarne miljøterapeuter med fokus på
opgaveledelse gennem et dybtgående miljøterapeutisk, behandlings- og organisationspsykologisk
perspektiv på arbejdet med målgruppen, implementering og eksekvering af udviklings- og
forandringsprocesser i egen organisation.

Masterclass 1 – 4 udfordrer og videreudvikler deltagernes kompetencer og færdigheder som
miljøterapeuter ved at kombinere teori med konkrete og oplevelsesorienterede situationer fra
dagligdagen. Forudsætningen er, at deltagerne deler en ambition om at være i et personligt og
professionelt udviklingsforløb – at blive ved med at udfordre og blive udfordret – og tage fat på alt
det som også er en vigtig forudsætning for at have succes og fungere i en krævende dagligdag –
følelserne, det irrationelle, uhens ” ” ” ” sig selv og andre.
Fokus er på udvikling af de personlige kompetencer i relation til den professionelle rolle.

Læringsudbytte/Læringsmål:

Viden: Undervisningen tager udgangspunkt i specialiserede og komplekse miljøterapeutiske temaer,
og formålet er, at give erfarne miljøterapeuter mulighed for at fordybe sig og få udvidet kendskab
til teori, metoder og praksis indenfor miljøterapeutisk behandling.

Færdigheder: Deltagerne udvikler metoder og tilgange i deres daglige virke både i hverdagens
almindelige arbejde og i særlig komplicerede miljøterapeutiske opgaver.

Kompetencer: Deltagerne kan på baggrund af SEDAC’s uddannelse på dette niveau anvende teorien
til at vælge, og begrunde behandlingsmæssige miljøterapeutiske tiltag, og videreudvikle praksis.

6. Ledelsesdage 1-2

På ledelsesdagene arbejder institutionsledelserne med gensidig sparring og refleksion både
institutionsledelserne imellem og mellem ledere og souschefer på de enkelte institutioner.
Programmet består af undervisning i ledelses- og forandringsteori, case-arbejde,
organisationsforandringsprocesser, rolleanalyse og supervision.
Målsætningen med ledelsesdagene er, at institutionsledelserne ved at arbejde med samme temaer
og egen proces, løbende kvalificeres til at understøtte arbejdet i de respektive organisationer. Der
arbejdes også med samarbejdet i ledergruppen i SEDAC.

Læringsudbytte/Læringsmål:

Viden: På lederudviklingsdagene arbejdes der med varetagelse af opgaver som behandlingsansvar,
ansvar for medarbejdere, ansvar for organisationens forhold til omverden, herunder visitation,
økonomi og fortsat udvikling af opholdsstederne.

Færdigheder: På lederudviklingsdagen arbejdes der med bevidstheden om sig selv i rollen som
leder i relation til andre mennesker, de bevidste og ubevidste processer som opstår i samarbejdet
mellem ledere og medarbejdere, eksterne samarbejdspartner mv.

Kompetencer: Lederudviklingsdagene afholdes med henblik på at understøtte og arbejde med
videreudvikling af en åben og reflekterende kultur både i de enkelte organisationer og i SEDAC som
helhed.

7. Proces- og grundstruktursdage

Behandlingsorganisationerne forpligter sig, i løbet af SEDAC’s toårige uddannelses- og
træningsforløb, til at afholde én procesdag og én grundstruktursdag per år.

På procesdage for hver behandlingsorganisation arbejdes med fokus på samarbejde og ledelse, og
hvor opgaven er at undersøge og reflektere over opgaveløsningen, lederskab og samarbejde i
behandlingsorganisationen, herunder også forældre(sam)arbejdet. Her arbejdes med egen rolle,
samarbejde medarbejdere i mellem, samarbejde mellem ledelse og medarbejdere, og med
organisationen som helhed.

Grundstrukturdage giver mulighed for hver organisation at arbejde med miljøterapeutisk metode,
opgaver og rolletydeliggørelse, at rumme anti-social adfærd og selvskade.

Færdigheder: Medarbejdere og ledere arbejder med bevidste og ubevidste processer, som er aktive
i organisationen. Medarbejder og leder får bedre mulighed for at bidrage konstruktivt til
samarbejdet i organisationen.

Kompetencer: Der arbejdes med den enkeltes personlige og professionelle udvikling og
kompetencer. Der arbejdes med samarbejdskompetencer i organisationen mellem medarbejderne.
Træning i at arbejde med en undersøgende og reflekterende organisationskultur. Der ses på
formelle og uformelle roller i organisationen, samt gruppedynamiske processer i organisationerne.

8. Andre bestemmelser og funktioner

8.1. Evaluering

Målsætningen er at arbejde med evaluerende medinddragelse. Der gennemføres og anvendes
undervisnings-evalueringer til at understøtte, at deltagerne kan opnå uddannelsens samlede mål
for læringsudbytte. Evalueringen har bl.a. fokus på deltagernes læring og på hvordan de kan bringe
den nye viden i spil, ligesom det drøftes, om der var noget som var særligt godt eller kritisabelt ved
de givne undervisningsdage. Der samles op på evalueringernes resultater på et årligt møde i
E AC’ y . På dette møde drøftes evalueringsresultaterne med henblik på at beslutte, om
der skal foretage eventuelle justeringer af uddannelsen samt om, hvorvidt samarbejdet med de
enkelte undervisere skal fortsætte. Det organisatoriske ansvar for opsamling og håndtering af
evalueringernes resultater ligger i SEDAC’ y .

8.2. Arbejdende bestyrelse

Bestyrelsen arbejder fortløbende med uddannelses- og træningsprogrammet i forhold til programog undervisningsdesign, fagkompetencer til undervisning, selve undervisningsforløbet samt
koordination og administration heraf. SEDAC forholder sig løbende og i dette arbejde til anvendelse
af de konkrete psykolog- og organisationsfaglige undervisningskompetencer. Bestyrelsesarbejdet
understøttes af ekstern konsulent.

9. Litteratur og forskning

SEDAC’s uddannelses- og træningsforløb designes og justeres løbende med åbenhed over for
omverdenen, herunder ny forskning på området, blandt andet fra egne forskere og
forskningsprojekter, andre eksterne PhD- og forskningsprojekter.
Der arbejdes i den forbindelse med muligheden for åbne temadage/inspirationsdage, hvor der
inviteres til debat med afsæt i fx nyeste forskning på området og/eller indlæg fra de unge selv.

9.1 Anvendt litteratur

Beckgaard, B. (1992): Miljøterapi. Hans Reitzels.
Bettelheim, B. (1950). Love is not enough. New York: Free Press.
Bion, W.R. (1967): Second Thoughts. London: Karnac 1993.
C. O’ y E. ( .) (2017). Attacks on Linking Revisited. London: Karnac.
18
Dockar-Drysdale, B. (1990) Provision of Primary Experience, Winnicottian Work with Children and
Adolescents. London: Free Association Books.
Dockar-Drysdal, B. (1993). Therapy and Consultation in Child Care. Free Association Books, London
Jørgensen, C. R. (2018): Den psykoterapeutiske holdning. Hans Reitzels Forlag.
Larsen, E. (2004) Miljøterapi med barn og unge – Organisasjonen som terapeut. Oslo: Universitetsforlag
Melanie Klein (1997): Envy And Gratitude And Other Works 1946-1963. London: Virago.
(1998): Love, Guilt and Reparation. London: Virago.
Kornerup, H (ed.) (1999). Børn på behandlingshjem 1999. Perikon, Lejre
Kornerup, H. (ed.) (2009). “Milieu-therapy” with Children. Planned Environmental Therapy in Scandinavia.
London: Karnac
Meltzer, D. & Williams, M.H. (1988): The Apprehension of Beauty. The role of aesthetic conflict in
development, art and violence. Worcester: Clunie Press.
Obholzer, A. and Roberts, V. (1994) The Unconscious at work. Routledge, London
Orlinsky, D. E. & Rønnestad, M. H. (Eds) (2005). How Psychotherapists Develop: A Study of Therapeutic
Work and Professional Growth. Washington, DC: American Psychological Association.
Redl, F. &Wineman, D. (1951): Children Who Hate. Free Press, New York
Reeves, C. (2012): Broken Bounds, Contemporary Reflections on the Antisocial Tendency. London: Karnac.
Rose, H. (2009), Overvejelser om supervision af miljøterapeuter. Matrix s. 118.
Rose. H. (2009), Forældrearbejde og forældresamarbejde som en del af det miljøterapeutiske arbejde med
børn og unge, i Matrix s. 64.
Shapiro, Edward R. & Carr, A. Wesley (1991): Lost in Familiar Places. Creating New Connections between the
individual and Society. New Haven and London: Yale University Press.
Schjødt, T. & Heinskou T. (2007): Miljøterapi på dynamisk grundlag. Hans Reitzels Forlag.
Tomlinson, P. (2004): Therapeutic Approaches in Work with Traumatized Children and Young People. London:
Jessica Kingsley Publishers.
Visholm, S. (1993): Overflade og dybde. Om projektiv identifikation og det modernes psykologi. (Surface and
Depth. On Projective Identification and the Psychology of the Modernity). Copenhagen: Politisk Revy.
Visholms, S. (2013): Forfremmede søskende. Om åben og skjult familiedynamik i organisationer. (The
Promoted Sibling. On Open and Hidden Family Dynamics in Organizations). Copenhagen: Hans Reitzels
Forlag.
Waddell, M. (2002): Inside Lives: Psychoanalysis and the Growth of the Personality. London: Karnac.1

SEDAC